Kirkebjerg Søpark: formet af fællesskab og innovative byggeløsninger
Kirkebjerg, Brøndbyvester
2605 Brøndby

Kirkebjerg Søpark er et af AKF's størstebyudviklingsprojekter og består af 488 boliger fordelt på lejligheder og rækkehuse. Projektet er udviklet på en tidligere industrigrund, der strækker sig over 50.000 kvadratmeter i Brøndbyvester.
Med grønne opholdsrum, fællesfaciliteter såsom kulturhuset Kernen og boligområder med hver deres identitet er Kirkebjerg Søpark blevet et levende kvarter med plads til både mangfoldighed, fællesskab og hverdagsliv.
Projektfakta
Areal
50.000 m2
Anvendelse
452 lejlighed, 40 rækkehuse,
3 fælleshuse og 1 kulturhus
Mærkninger
DGNB Guld
Årstal
2020-2024
Arkitekt
Danielsen Architecture


Fællesskab som byudviklingsgreb
Udviklingen af nye bydele som Kirkebjerg handler også om at skabe forankring i lokalområdet. Derfor arbejdede vi fra begyndelsen målrettetmed fællesskab som et nøgleord. Ambitionsniveauet tog form i takt at udviklingen skred frem, hvor vi så behovet for at skabe et boligområde, der styrker og fremmer fællesskaber gennem blandt andet deleøkonomiske tiltag, fællesfaciliteter og uderum.
Aktivitetshuset Kernen opført som et samlingspunkt for både beboere oglokalområdet, og blev samtidig startskuddet til AKF's arbejde med fællesskaber som en central del af virksomhedens tilgang til byudvikling. Sammen med fællesvaskeri, værksted, gæsteboliger og andre fælles faciliteter er der skabt naturlige mødesteder, hvor relationer kan opstå i hverdagen.
» Udviklingen af nye bydele som Kirkebjerg handler også om at skabe forankring i lokalområdet. «

Med referencer til Den Røde By
Arkitekturen i Kirkebjerg Søpark er udviklet med udgangspunkt i områdets historie og med princippet om, at invitere til fællesskab mellem beboerne og med det omkringliggende lokalsamfund. Bydelen er disponeret som fem boligområder med hver deres identitet, bundet sammen af grønne fællesarealer, stiforbindelser og fælles opholdsrum. Facaderne er opført i røde tegl med fuger i varierede nuancer og refererer til Den Røde By – det historiske arbejder- og industrikvarter i Brøndby - hvor røde tegl var et gennemgående arkitektonisk kendetegn. Samtidig er områdets belysning, åbne stueetager og disponeringen af uderummene tænkt med fokus på at skabe et trygt, levende og aktivt boligkvarter.

Løbende udvikling mod nye byggemetoder
Kirkebjerg Søpark blev udviklet over flere etaper, hvor vores ambitioner voksede i takt med de erfaringer, vi gjorde os. Etaperne Lunden, Terrasserne, Søbredden og Søstien har alle opnået DGNB Guld, og undervejs fandt vi muligheder i at integrere nye byggemetoder og materialer. Fra fælleshuse opført i halmelementer og en 3D-printet fællesbygning til træbaserede rækkehuse med genbrugstegl fra en tidligere AKF-ejendom i Nordvest og halmrækkehusene Søbredden, udviklet i samarbejde med initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet.
Kirkebjerg Søpark har været med til at udvide vores erfaring med innovative og biobaserede byggemetoder. Undervejs har vi afprøvet nye løsninger, etableret nye samarbejder og delt vores erfaringer med resten af branchen i håbet om at bidrage til den fælles viden, der skal drive byggeriets grønne omstilling fremad.





